Vi er beærede over at have leveret vores Salon-stol til Restaurant FRODE i den charmerende gamle del af Farum. Restauranten har en unik historie, opkaldt efter Frode Jensen, der tidligere drev købmandsforretning og supermarked på adressen. Det er næsten som om, at vores stol har fundet sin retmæssige plads, hvor køkkenerne i dag står, og hvor slagterafdelingen en gang lå.
Ligesom indretningen, er maden på Restaurant FRODE fuld af kontraster; rustik og elegant, enkel og stilfuld. Og som møbelproducent med fokus på håndværk og æstetik, er vi stolte over, at vores Salon-stol kan bidrage til denne skønne atmosfære. Stolen er ikke blot indbydende og smukt udformet, men også yderst komfortabel, hvilket passer perfekt til en restaurant, der lægger vægt på det gode værtskab og passioneret service.