PANTRY - opbevaring med karakter
Et rummeligt opbevaringsmodul i massivt egetræ, skabt med synligt håndværk og plads til at gøre det personligt.
Udforsk Pantry →
Flere sammen. Når flere Pantry-moduler kombineres, bliver de til en samlet løsning, der kan tilpasses rummet. I f.eks. et mødelokale giver de plads til bøger mm. samtidig med at væggen får et roligt og sammenhængende udtryk.
I køkkenet kan modulet give plads til service, glas og kogebøger og samtidig tilføre en smuk varme fra egetræet.
I entréen kan Pantry samle de ting, der ellers hurtigt kommer til at ligge fremme, som tasker, tørklæder og nøgler. Pantry vil være en smuk velkomst til hjemmet.
Håndværk der skal ses
Noget af det særlige ved Pantry findes i detaljerne.
De karakteristiske fingertappede samlinger er ikke skjult væk, men fremhævet som en del af designet. Samlingerne giver konstruktionen styrke, samtidig med at de fortæller historien om, hvordan møblet er bygget.
De let affasede hjørner understreger samlingerne og giver Pantry sit præcise og karakteristiske udtryk. Det er et møbel, hvor konstruktion og æstetik hænger tæt sammen, og hvor håndværket får lov at være synligt.
Pantry fremstilles i massivt egetræ af dygtige snedkere med stor erfaring i materialet. Egetræets struktur og variationer betyder, at hvert modul får sit eget naturlige spil, mens det massive træ giver møblet en kvalitet og stabilitet, der er skabt til mange års brug.