Hurricane er en smuk vase i mundblæst glas, designet til at bære et søjle- eller LED-lys, men er også yderst velegnet til blomster. Placeret som midtpunkt på bordet giver Hurricane-vasen sommeraftenerne på terrassen eller de hyggelige stunder indendørs ved spisebordet en hyggelig atmosfære.
Hurricane no. 26 omfavner smukt et større bloklys, hvis flamme kan brænde beskyttet og stabilt i vasens rummelige indre. Vasens store åbning gør desuden, at Hurricane no. 26 let og flot kan præsentere både små og store blomsterbuketter i lysere tider.
Hurricane no. 26 fås i flere farver og kan pryde på borde og i vindueskarme i alle hjemmets rum.
Med inspiration fra antikke petroleumslamper, hvor en høj glascylinder beskytter flammen mod omgivelserne og spreder lyset, blev Hurricane-kollektionen født. Kollektionen indeholder alt fra den lille, udsmykkende Hurricane Tealight no. 25 til den store, imponerende Hurricane no. 45 – alle mundblæst af dygtige glaspustere i Europa.